Vejarbejde ved kryds i Viby frem til midt i juni

Nyhed

18.03.21

Krydset Vibyvejen, Dalen, Assendløsevejen, Grønningen skal blandt andet have en ekstra højresvingsbane. Det bliver muligt at køre forbi vejarbejdet, mens det foregår.

I forbindelse med krydsombygning skal der etableres en højresvingsbane langs Vibyvejen. Der vil derfor foregå gravearbejde langs Vibyvejen.

Der bliver mulighed for at køre forbi vejarbejdet på en midlertidig vej, og der bliver derfor ikke omkørsel, som tidligere annonceret.