Nyt børnehus i Ågerup åbner 1. november

Nyhed

19.08.21

Nu er det muligt at skrive dit barn op til det nye børnehus på Dyssevej 37 i Ågerup.

Det nye børnehus får plads til 13 vuggestuebørn og 22 børnehavebørn.

Hvis du ønsker en plads til dit barn i det nye børnehus, kan du nu skrive dit barn op til en plads i børnehuset. Opskrivning sker via den digitale pladsanvisning, og tildeling af plads sker efter kommunens retningslinjer for tildeling af pladser til børn i dagtilbud.

For at sikre alle børn en så tryg start som mulig i det nye børnehus, vil der være løbende optag af børn i perioden 1. november til 15. december 2021.