Afgangselever kan vende delvist tilbage til skolerne i Roskilde Kommune

Nyhed

19.03.21

Elever i 9. og 10. klasse kan fra mandag vende tilbage med 50 procent fremmøde i Roskildes skoler.

Elever i 9. og 10. klasse kan fra mandag den 22. marts vende tilbage med 50 procent fremmøde, det vil sige, at eleverne kan møde i skole hver anden uge. I perioderne hvor eleverne er hjemme, fortsætter den digitale undervisning.

Elever og forældre opfordres til at holde sig orienteret via Aula, hvor nærmere information om den enkelte klasse meldes ud.

For elever over 12 år, der har fysisk fremmøde på skolen i hele uger, er der tilbud om test på skolen to gange om ugen. Nærmere information for hver skole oplyses på Aula. Der opfordres til, at elever ved fremmøde på mandag har et negativ testresultat, der højst er 72 timer gammelt.

Elever i 5.-8. klasse skal fortsat møde til udendørs undervisning én gang om ugen. For alle 5.-8. klasser gælder en kraftig opfordring til, at personale og elever ved fremmøde har et negativ testresultat, der højst er 72 timer gammelt.