Åben for praktik og løntilskud

Nyhed

15.04.21

Jobcenter Roskilde åbner delvist fra torsdag den 15. april. Samtaler er stadig digitale.

  • Nu er det muligt at for ledige borgere at komme i virksomhedspraktik og løntilskud, fordi det igen er tilladt at møde fysisk op på en arbejdsplads.
  • Borgere, som vurderes at være i særlig risiko for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet, kan få bevilliget tilbud (nytteindsats og opkvalificering), der kræver at man møder op fysisk et sted.
  • Virksomheder i Roskilde kan forvente flere besøg af virksomhedskonsulenter, som nu også må møde fysisk op hos dem med henblik på at etablere aftaler om virksomhedspraktik og løntilskud, ligesom de må holde fysiske møder om eksisterende virksomhedspraktikker og løntilskud.

 

Jobcentrets jobrådgivere skal fortsat holde digitale samtaler med borgerne om job og CV. 

Alle øvrige medarbejdere er fortsat hjemsendte, indtil folketinget ændrer retningslinjerne for hjemmearbejde for offentligt ansatte.