Idébeskrivelse
Projekt Bifrost er fostret ud af en tanke om at lave et vartegn i Roskilde, som indkapsler de 4 hjørnesten som Roskilde kommunes ”blå grøn”strategi" bygger på: Natur, Sundhed, Oplevelser og Klima. Vartegnet har 4 forskellige formål. Brande Roskilde, med et vartegn, som indeholder eller forstærker de eksisterende værdier fokusområder, der allerede er defineret af byrådet til en overkommelig pris. Øge tilgængeligheden for Roskilde Bys befolkning til den voksende natur og skovrejsningsområde Himmelev skov, Nordvest for Roskilde, og samtidig virke som en grøn korridor mellem bydelene Himmelev og Trekroner. Skabe interesse og nysgerrighed for Roskildes nye naturområde og samtidig skabe en unik oplevelse for både passerende bilister på hovedvej 6 og det gående gæster, som bevæger sig på passagen. Udforme et simpelt vartegn, som rummer Roskildes øvrige fysiske vartegn, og samtidig repræsentere de 4 fokusområder fra Grøn Blå strategi. Indholdet af BC Beskrivelse af udformning. I punktet, hvor Hovedvej 6 skærer igennem Roskildes højeste område i kote 40, laves der en grøn passage over vejen, som bringer underlaget for passagen op i en højde, hvor naturgæsten kan se alle Roskilde kommunes vartegn på en gang (se billede 1 og 2). Her tænkes på Roskilde Domkirke, flere indsigtskiler af fjorden, Energitårnet, vandtårnet mm. Udover disse fysiske elementer, vil der være en 360 graders udsigt over området, som gør det muligt at se til Herlev, Gevninge, Ågerup mv i klart vejr. Dette er et fiktivt projekt, udarbejdet i faget projektledelse på skov og landskabsingeniør uddannelsen ved KU. Dette er en kort headline introduktion til projektet, som indeholder større detaljegrad i det fulde projekt. Ved nysgerrighed om ideen, er man velkommen til at tage fat i undertegnede, der gerne kommer med sin studiegruppe og fortællere mere detaljeret om tankerne bag.