Flere træer og buske i Roskilde kommune

Oprettet af:

Mads Kramshøj Christensen

Dato for oprettelse:

18. maj 2021

36 stemmer

Stem på denne idé

Idébeskrivelse

Forslag til beslutning i Roskilde byråd Som borger i Roskilde er det en stor glæde at have oplevet, at kommunen har indført el drevne bybusser for nylig. Jeg mener, at Roskilde på flere parametre skal være på forkant, når det handler om at iværksætte bæredygtige tiltag på så mange områder som muligt. Det gælder for så vidt både sikring af drikkevand, begrænsning af eller helst forbud mod pesticider og andre miljø fremmede stoffer, tiltag for at øge biodiversiteten samt forøge antallet af træer og anden bevoksning betragteligt. Jeg ser indførelsen af el busser som en vandhane, der drypper. Det giver lidt vand, men tager umådelig lang tid at få et glas fyldt. Vi skal derfor i Roskilde arbejde hen imod at få åbnet noget mere for vandet, så det kommer til at løbe væsentligt hurtigere. Så vore glas kan blive fyldt hurtigere. Forslag til beslutning: Jeg vil foreslå, at byrådet vedtager et beslutningsforslag om at øge beplantninger på offentlige arealer med træer og buske betragteligt inden næste kommunalvalg i 2021. Det gælder både eksisterende offentlige arealer samt ved nye projekter. En passende ambition kunne inden 2021 at have plantet et træ/busk for hver indbygger i kommunen – altså i alt ca. 87.000. Hvis det ikke synes muligt finansielt, så bør byrådet søge at komme så tæt på målet som muligt. Et oplagt sted at starte, vil være på alle de ”døde” græsarealer uden naturmæssig værdi for biodiversiteten, som findes i kommunen. Der er betydelige græsarealer som rabatter, rundkørsler, græsplæner foran mange offentlige institutioner eller tilfældige arealer udlagt som døde græsområder. Disse steder er hensygne områder, som ikke giver næring til hverken dyr (insekter, fugle og pattedyr) eller er befordrende for menneskers psykiske/sociale velbefindende. Dertil er de kedelige og kræver en ikke uvæsentlig brug af fossil energi, når græsset skal slås jævnligt om sommeren. Det vil være oplagt primært at plante vækster, som suger mest muligt CO2 ud af luften. Dertil også vækster som er berigende for og kan udnyttes af borgerne. Fx ville en mangfoldighed af frugttræer og bærbuske til fri afbenyttelse være ret oplagt. MVH. Mads Kramshøj Christensen //Borgerforslaget blev oprettet på kommunens hjemmeside 11. juni 2019 og er blevet overført til kommunens nye hjemmeside inkl. evt. antal stemmer fra den gamle hjemmeside

Vil du stille dit eget borgerforslag?