Idébeskrivelse
Roskilde Badene tæller tre svømmehaller med offentlig adgang: Roskilde Badet, Maglegårdsbadet og Sct. Jørgensbadet. Sidstnævnte to har åbent for morgensvømning på hverdage udenfor skoleferierne i tidsrummet 6.30-7.50. For at kunne benytte morgensvømning købe et månedskort til 375 kr/md for voksne (18-64 år). Dette gælder så i tidsrummet 06-10, hvis man altså benytter Roskilde Badet. For man har ikke mulighed for at udnytte det tidsrum til morgensvømning i de to mindre bassiner. Man kan også købe et titurskort til 520 kr. for en voksen. Her er det også samme pris som i Roskilde Badet uagtet at man for 52 kr. potentielt kan bruge en hel dag i bad, sauna mv. i den store svømmehal og for de samme penge kun kan benytte de mindre bassiner i godt en time. Mit forslag går ganske enkelt på, at der etableres en differentieret pris, således at en morgensvømmetur i de mindre bassiner prismæssigt er afstemt til den tid der er til rådighed. Det kunne eksempelvis være et klippekort til halv pris. Der står i Roskilde Kommunes sundhedspolitik at "Roskilde Kommune vil skabe de bedst mulige rammer og omgivelser for borgere i alle aldre, således at der er mulighed for alle til at leve gode, sunde liv både fysisk, psykisk og socialt". Dette er et lille sted at gøre noget ved dette. At få flere i svømmehallerne om morgenen giver øget folkesundhed og kan desuden være med til at finansiere driften af de mindre bade, til gavn også for skoleeleverne og svømmeklubberne. Med håb om velvilje: Julia Hunt